Forår er duften af græs og lyden af fugle. Dyrelivet opstår i takt med plantelivet i haven. Forår er også muligheden for at nyde en god kop kaffe, lege med børnene eller plante nyt. En frisk vind, en sweater og 10-12 grader giver anledning til masser af liv i haven.
Som noget af det første spirer rabarber og purløg. Det titter frem og er tegn på forår. Og så giver den lyse og smukke tid anledning til flere konkrete tiltag i haven. Hvad med en ny træterrasse med indbyggede bænke? Eller læg fliser på ny og lav finurlige stier med grus eller ral. Det giver børnene mulighed for at komme ud i hjørnerne og giver spænding i haven.
Mangler du inspiration eller hjælp til idéer - så er du velkommen til at kontakte Lis Mikkelsen.
Efteråret er en smuk tid. En tid man kan udnytte på helt særlige måder. Den store forandring i farver er unik - fra frodighed til forfald.
Faktisk kan man forberede forårets komme, tidligere end man tror. Så længe der ingen frost er i jorden, kan man foretage sig rigtig mange ting.
Allerede om efteråret er det muligt at tænke nyt liv ind i haven. Efteråret er derfor bestemt ikke en grund til at gå i stå.
Sommeren er den årstid, hvor frugten høstes af forårets og efterårets arbejde. Om sommeren skal haven nydes. Det er ferietid og tid til at benytte alle havens kroge og muligheder. Urtehaven er i fuld flor og udbyttes høstes og nydes. Det er også tid for friskbagt snobrød og bålmad tilberedt ved havens bålplads eller udekøkken.
Ferieperioden er for nogle en periode, hvor der er tid selv at udføre projekter i haven. Har du brug for sparring og vejledning vedr. nyttehave, bålsted, orangeri eller andre spændende projekter, så tilbyder vi et konsulentbesøg – med nye idéer og mulighed for vejledende tegninger.
Vinteren er tiden for beskæring af havens træer og planter og tiden, hvor foråret der kommer planlægges. Haven klargøres og forberedes. Har man urtehave udnyttes kompost og organisk materiale til gødning af jorden.
Vinteren kan med fordel benyttes til at se haven med nye øjne, når der efter løvfald opstår mulighed for nye idéer i den nøgne og transparente have. Lyset er anderledes og inspirerer til nye muligheder.
Måske der skal laves en tegning med nye og anderledes idéer?
Mangler du inspiration eller hjælp til idéer - så er du velkommen til at kontakte Lis Mikkelsen.